Mange forældre møder uforberedte op til møder med kommunen.
Det svarer til at gå ind med bind for øjnene.
Forberedelse er afgørende, hvis du vil bevare overblikket – og sikre dine rettigheder i en situation, hvor magtbalancen ofte er skæv.
6 ud af vores 9 seneste sager er blevet hjemvist.
Det sker ikke tilfældigt.
Det sker, fordi vi har styr på dokumentationen.
Mange går til møde med kommunen med bind for øjnene.
Det behøver du ikke.
Jeg har samlet en konkret guide + skabelon til aktindsigt, du kan bruge med det samme.
Tjekliste før mødet
- Dagsorden
Bed om en dagsorden på forhånd. Gå ikke ind til et møde uden at vide, hvad der skal drøftes. - Læs din sag
Søg aktindsigt. Du skal kende indholdet, før du kan reagere på det. - Skriftlighed
Send dine egne punkter til dagsordenen inden mødet. Det sikrer, at dine emner bliver taget op. - Bisidder
Tag altid en bisidder med. En ekstra person giver overblik og dokumentation.
Under mødet
- Optag mødet
Du må gerne optage mødet, når du selv deltager. Det giver dokumentation. - Hold fokus
Bliv på dagsordenen. Nye emner = nyt møde. - Spørg ind
Bed om forklaringer på fagudtryk og lovhenvisninger. Det er dit ansvar at forstå – og deres ansvar at forklare.
Efter mødet
- Læs referatet grundigt
- Ret fejl skriftligt med det samme
- Følg op på aftaler og frister
Hvis noget ikke bliver rettet, så findes det som udgangspunkt ikke i din sag.
Klar formulering: Bed om dagsorden
Brug for hjælp? Her er en skabelon til aktindsigt
Kopiér teksten og send den som digital post via Mit.dk til din sagsbehandler eller kommunens hovedpostkasse:
Sådan søger du aktindsigt via Mit.dk
Kopiér teksten herunder og send den som digital post til din sagsbehandler eller kommunens hovedpostkasse via Mit.dk:
Anmodning om aktindsigt jf. forvaltningsloven – [Barnets navn og CPR]
Jeg anmoder hermed om aktindsigt i alle akter vedrørende min søn/datter,
[Barnets navn], CPR: [XXXXXX-XXXX], jf. forvaltningslovens § 9.Anmodningen omfatter:
- Samtlige journalnotater
- Al korrespondance (intern og ekstern)
- Mødereferater
- Eventuelle faglige vurderinger og indstillinger
- Oplysning om det retlige og faktiske grundlag for eventuelle afgørelser
- Kommunens interne retningslinjer, visitationskriterier og kvalitetsstandarder, i det omfang de er anvendt i sagen
Jeg beder om at modtage materialet samlet. Materialet må gerne fremsendes digitalt.
Hvis anmodningen ikke kan færdigbehandles inden 7 arbejdsdage, jf. forvaltningslovens § 16, stk. 2, beder jeg om en skriftlig begrundelse samt oplysning om, hvornår materialet forventes fremsendt.
Med venlig hilsen
[Dit navn]
[Adresse]
[Telefon]
[Adresse]
[Telefon]