Når vi hører ordet mistrivsel, kan det vække bekymring og usikkerhed. Mange forældre tror, at det betyder, de gør noget forkert. Men mistrivsel handler ikke om at være en dårlig forælder. Det beskriver en tilstand, hvor barnet af en eller anden grund ikke trives – selvom vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe.
Mistrivsel kan vise sig på mange måder: måske virker barnet mere trist, frustreret eller overvældet, eller måske trækker det sig socialt. Nogle børn får også fysiske symptomer som søvnproblemer, ondt i maven eller hyppige vredesudbrud. Og nogle gange viser børnene først deres sande følelser derhjemme, hvor de føler sig trygge. Skolen ser måske ikke de samme tegn, og det kan få os som forældre til at føle os misforstået.
Min Personlige Rejse
Da vores barn begyndte at vise tegn på mistrivsel, blev jeg hurtigt udpeget som årsagen på grund af min ADD og periodiske depressioner. Jeg vidste, vi havde brug for støtte – ikke fordi jeg havde fejlet, men for at sikre mit barns trivsel. Jeg råbte om hjælp, hvilket har ført os igennem flere kurser, og nu modtager vi familierådgivning om diagnoser, selvom vores datter endnu ikke har fået en officiel diagnose.
Min oplevelse har lært mig, at det kræver samarbejde og støtte fra flere sider at hjælpe et barn med mistrivsel.
Samarbejde og Støtte Er Vejen Frem
Vi som forældre skal ikke bære hele ansvaret alene. Mistrivsel kræver et stærkt samarbejde mellem hjemmet, skolen og professionelle. Et godt samarbejde indebærer regelmæssig kommunikation og fælles mål for barnets trivsel. Start med en samtale med lærere eller skolepsykologen, hvor I kan dele jeres observationer fra hjemmet. Sammen kan I lægge en plan for, hvordan både skole og hjem kan støtte barnet bedst muligt.
Husk også, at PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) kan hjælpe med at vurdere barnets behov og tilbyde støtte både i hjemmet og i skolen. Giv ikke op, hvis det ikke lykkes første gang – ring til dem og fortsæt med at søge hjælp.
Hvis du er i tvivl om dit barns trivsel, tøv ikke med at tage kontakt til lærere, sundhedspersonale eller rådgivere. Sammen kan vi sikre, at vores børn får den støtte, de har brug for – så de kan trives og blomstre både derhjemme og i skolen. Mistrivsel er ikke et tegn på, at vi som forældre har fejlet, men en mulighed for at række ud efter støtte, så vores børn kan få den hjælp, de har brug for.