Om ADHD, overgange og de små ting der vælter læsset
Der er noget, mange ikke forstår ved børn med ADHD eller autisme: Det er ikke nødvendigvis timerne i skolen, der er det hårdeste. Det er alt det udenom. ADHD og overgange er et overset problem.
- Fra morgenrutine til skoletasken skal være pakket.
- Fra klasselokale til frikvarter.
- Fra SFO til hjem.
- Fra ferie til hverdag.
- Fra weekend til mandag.
Det er i de skift, mit barn falder. Og det er dér, jeg som mor bruger mest energi på at stå klar. Med ro. Med struktur. Og med en kæmpe portion tålmodighed, som ikke altid er der.
Hvorfor overgange er svære
Børn med ADHD og autisme har ofte svært ved at skifte spor. Det handler ikke om stædighed – det handler om, at deres hjerner er på overarbejde, og at hvert skift føles som at skulle hoppe fra ét tog til et andet, mens begge stadig kører.
De har brug for tid. Forudsigelighed. Og tryghed. Når noget ændrer sig, vækker det usikkerhed. Det aktiverer uro, modstand eller lukker dem helt ned.
Overgange i praksis
Hos os kan det være noget så simpelt som at skulle tage sko på. Eller når iPad’en skal væk. Eller når man skal hjem fra skolen, selvom man leger godt. Eller når ferien er slut, og skoledagen venter med krav og mennesker og larm.
Vi har lært, at de små ting er de store. Det gælder især med ADHD og overgange, hvor hvert skift kræver ekstra støtte.
Hvad der hjælper os
- Visuelle skemaer: Børnene ser hele dagen på forhånd – ingen overraskelser.
- Nedtællinger: “Om 5 minutter”, “Om 3 minutter”, “Nu er det tid” – hjælper med mental forberedelse.
- Faste ritualer: Vi gør tingene på samme måde – fx “Sko → jakke → taske” hver morgen.
- Rolige overgange: Vi går ikke fra skærm direkte til afgang – vi laver en mellemting som “tegne lidt” eller “snakke”.
- Forberedelse i god tid: Vi taler om hvad der skal ske i morgen – og dagen efter.
Vi bruger mange af de strategier, jeg også har beskrevet i dette indlæg om struktur og i min tekst om masking hos børn.
Læs også mere hos ADHD-foreningen og Autismeforeningen om skift og struktur.
Og det vigtigste…
Vi øver os. Igen og igen. Ikke for at gøre børnene perfekte. Men for at give dem den tryghed, de har brug for. Nogle dage går det nemt. Andre dage vælter det hele – og så starter vi forfra.
Til dig, der står i det
Hvis du læser med og tænker “sådan har vi det også”, så ved du, at du ikke er alene. Det er ikke dig, der gør noget forkert. Det er bare benhårdt arbejde – og du gør det så godt, du kan.
Små ændringer gør en stor forskel. Én overgang ad gangen. ADHD og overgange kræver tålmodighed – men det er muligt at skabe ro.
