– parforholdet i moderskabets skygge
Der er noget, ingen forbereder én på: hvor meget et barn kan rykke ved dynamikken i et parforhold. Vi taler meget om den manglende søvn, bekymringerne, institutioner, madpakker og hverdagslogistik – men knap så meget om, hvordan det hele påvirker os som par.
Når man bliver forældre, bliver forholdet sat på prøve. Ikke nødvendigvis fordi kærligheden mangler, men fordi overskuddet gør. Man er træt, udmattet og fyldt med ansvar. Hvor man før kunne finde hinanden over en stille aften på sofaen, handler samtalerne nu ofte om afhentning, opdragelse, skolevalg og diagnoser. Kærestetiden forsvinder – og det gør forbindelsen til hinanden også lidt efter lidt, hvis man ikke passer på.
Jeg har ikke selv været i parterapi, men jeg har mærket de steder, hvor det knager. Hvor kommunikationen glipper, og hvor man nærmest bliver kollegaer i et familiefirma i stedet for at være kærester. Og selvom det er svært at finde tid og rum, er det vigtigt ikke at opgive relationen. For den er grundstenen. Både for os og for vores børn.
Jeg kan huske, at præsten sagde til os i kirken: “I har pligt til at finde kærligheden, hvis den forsvinder.” Det satte sig fast i mig. For det er nemt at tænke, at kærligheden enten er der – eller også er den væk. Men måske handler det i virkeligheden om at lede efter den igen, sammen.
I vores familie kunne jeg tidligt mærke, at der var noget mere på spil end blot almindelige børneudfordringer. Vores børn reagerede anderledes. Men i stedet for at vi sammen undersøgte, hvad det kunne handle om, kom samtalerne i parforholdet ofte til at handle om, hvad jeg kunne gøre anderledes. Hvad jeg gjorde forkert. Jeg begyndte at tro, det var mig, der var problemet. At jeg var forkert.
Men i dag kan jeg modbevise det. Jeg var ikke forkert – jeg var bare den, der mærkede først, at noget ikke stemte. Den, der tog det på sig. Og det slider. Ikke bare på én selv, men på hele relationen, hvis man ikke bliver mødt.
Der er noget særligt ved at være mor, som også sætter sine spor i parforholdet. Det følelsesmæssige ansvar, den mentale to-do-liste og ønsket om at være den bedste udgave af sig selv – det fylder. Men samtidig kan det gøre, at der ikke er noget tilbage at give af, når aftenen falder på. Det bliver svært at være nærværende, romantisk eller bare åben, når kroppen længes efter ro, og hovedet ikke har fået en pause hele dagen.
Parterapi kan være en mulighed for at åbne op. Ikke fordi forholdet er ved at gå i stykker, men fordi man vil hinanden og ønsker at forstå. Det er ikke en løsning, men et rum til at finde tilbage – måske til kærligheden, måske bare til forståelsen. Og nogle gange er det nok.
Hvis du er nysgerrig på, hvad parterapi kan være, så læs mere her:
Lovecast – Parterapi generelt
Det handler ikke om at give op. Det handler om at vælge hinanden til igen og igen – også når hverdagen gør det svært.