Skyggebørn – når søskende til børn med ADHD og autisme bliver overset

Skyggebørn – når søskende kommer i baggrunden

Når et barn i familien har ADHD, autisme eller andre særlige behov, bliver meget af familiens energi naturligt rettet mod det barn, der kæmper mest. Der skal koordineres møder, håndteres konflikter, støttes i skolen, følges op på behandling og skabes ro i en hverdag, der ofte føles som en konstant brandslukning.

Midt i alt dette står der også søskende. Børn, som elsker deres bror eller søster, men som måske lærer at fylde mindre. De klarer sig selv, venter på tur og siger ikke altid højt, når noget er svært. Det er de børn, vi nogle gange kalder skyggebørn. Ikke alle søskende oplever det sådan, men nogle gør.

Hvad er et skyggebarn?

Et skyggebarn er ikke en diagnose, men en betegnelse for et barn, der kan opleve at komme i baggrunden, fordi en søskende har behov for meget støtte. Det betyder ikke, at barnet mangler kærlighed. Forældre kan gøre deres bedste og alligevel have svært ved at fordele tid og overskud.

Problemet opstår, når familiens ressourcer bliver presset så hårdt, at det barn, der råber højest eller har størst behov, naturligt kommer til at fylde mest.

Det betyder ofte, at søskende:

• Venter på tur.
• Undlader at fortælle om egne problemer.
• Bliver meget selvstændige tidligt.
• Tager ekstra ansvar i hjemmet.
• Holder følelser tilbage for ikke at belaste forældrene.
• Lærer at sætte egne behov nederst.

Udadtil ser de måske ressourcestærke ud. Men indeni kan de føle sig ensomme, oversete eller glemt.

Som mor ser jeg det også

Som mor til børn med forskellige behov ved jeg, hvor let det er at komme til at bruge størstedelen af sin energi på det barn, der kæmper mest lige nu. Ikke fordi man elsker sine børn forskelligt, men fordi man konstant forsøger at slukke den næste brand.

I perioder handler hverdagen om at komme igennem dagen, få ro på konflikterne og sikre, at alle holder sig oven vande. Midt i det kan de stille børn komme til at fylde mindre, fordi de netop ikke kræver den samme opmærksomhed.

Det har flere gange fået mig til at stoppe op og spørge mig selv: Har jeg husket at se de børn, der ikke råber højest?  

Når søskende ikke forstår ADHD eller autisme

Mange søskende oplever situationer, som kan være svære at forstå.

Hvorfor må min bror slippe for lektier? Hvorfor bliver min søster hentet tidligere fra skole? Hvorfor får hun lov til ting, jeg ikke må? Hvorfor skal hele familien ændre planer på grund af én person?

Hvis børn ikke får forklaringer, risikerer de at tro, at reglerne er uretfærdige eller at forældrene har favoritter.

Derfor er det vigtigt at tale åbent om diagnosen på et niveau, der passer til barnets alder.

Forklar eksempelvis, at ADHD eller autisme ikke handler om at få særbehandling. Det handler om, at hjernen fungerer anderledes, og at nogle ting derfor kræver mere støtte.

Jeg ser jer også

Til dig, der er søster eller bror til et barn med ADHD eller autisme: Det er okay at være træt nogle gange. Det er okay at blive vred. Det er okay at ønske, at mor eller far kun havde tid til dig. Det betyder ikke, at du elsker din søster eller bror mindre. Det betyder bare, at du også er et barn med behov.

Den skjulte skyldfølelse

Nogle søskende kan føle skyld over deres egne reaktioner – også selvom følelserne er forståelige.

Skyld over at blive irriterede. Skyld over at være trætte af konflikterne. Skyld over at ønske sig mere opmærksomhed. Skyld over at være jaloux.

Men alle disse følelser er normale.

Det er vigtigt, at børn får lov til at sige højt:

• “Jeg synes det er uretfærdigt.”
• “Jeg bliver træt af det.”
• “Jeg savner at være alene med mor.”
• “Jeg bliver ked af det, når vores planer bliver aflyst.”

Disse følelser gør dem ikke til dårlige søskende. De gør dem til børn.

Når søskende bliver de små voksne

Nogle søskende udvikler tidligt en stor ansvarsfølelse.

De hjælper til. De tager hensyn. De aflæser stemninger. De ved præcis, hvornår en konflikt er på vej. De ved, hvilke ord der skal undgås.

Det kan se flot ud udefra.

Men nogle gange betaler børnene en høj pris.

For børn skal ikke være familiens reserveforældre. De skal have lov til at være børn, lave fejl, være egoistiske indimellem og fylde lige så meget som alle andre.

Hvordan undgår vi at skabe skyggebørn?

Der findes ingen perfekte løsninger. Men små ting kan gøre en stor forskel.

Skab alenetid

Selv en gåtur, en køretur eller en tur efter en is kan være nok til at give barnet følelsen af at være set.

Spørg ind til deres hverdag

Ikke kun karakterer og fritidsinteresser. Spørg også hvordan de har det med situationen derhjemme.

Giv plads til alle følelser

Børn må gerne være frustrerede, vrede eller trætte af situationen uden at blive mødt med dårlig samvittighed.

Undgå at gøre dem ansvarlige

Søskende kan hjælpe til, men de skal ikke have ansvaret for familiens trivsel.

Fejr deres succeser

De stille børn risikerer at blive overset, fordi de klarer sig godt. Husk at anerkende deres indsats og deres sejre.

Når søskende også har brug for hjælp

Hvis et barn begynder at trække sig, får svært ved at sove, virker trist eller tager et ansvar, der er for stort, er det værd at spørge ind og tage signalerne alvorligt. Man kan tale med barnet, skolen eller egen læge og undersøge, om familien har brug for støtte. Det handler ikke om at placere skyld, men om at give alle børn plads.

Læs også om når et barn holder sine følelser tilbage, og om forskellen på barnets reaktioner i skolen og hjemme. Det er ikke det samme som at være skyggebarn, men artiklerne handler også om at se det, der ikke altid er synligt.

Et budskab til forældre

Hvis du kan genkende noget af dette, er du ikke alene.

De fleste forældre til børn med ADHD eller autisme kæmper hver eneste dag for at få det hele til at hænge sammen. Ingen vælger bevidst at overse et barn.

Men netop derfor er det vigtigt indimellem at stoppe op og kigge på de børn, der ikke råber højest.

For nogle gange er det netop dem, der har lært at klare sig selv, som har allermest brug for at blive set.

FAQ om skyggebørn

Hvad er et skyggebarn?

Skyggebarn er en uformel betegnelse for et barn, som oplever at komme i baggrunden, fordi en søskende har behov for meget opmærksomhed eller støtte. Det er ikke en diagnose, og ikke alle søskende til børn med særlige behov oplever det sådan.

Kan søskende tage skade af situationen?

Mange søskende trives godt, mens andre kan føle sig oversete, belastede eller ansvarlige for meget. Det er vigtigt at lytte til barnets egen oplevelse og søge hjælp, hvis mistrivslen varer ved.

Hvordan forklarer man ADHD eller autisme til søskende?

Brug et enkelt og alderssvarende sprog. Forklar, at hjernen fungerer anderledes, og at det kan gøre nogle ting sværere, men at alle børn i familien er lige vigtige.

Hvad er det vigtigste for søskende?

At blive set, hørt og taget alvorligt. Små stunder med fuld opmærksomhed kan gøre en stor forskel.