Skyggebørn – når søskende til børn med ADHD og autisme bliver overset

Skyggebørn – de børn vi sjældent taler om

Når et barn i familien har ADHD, autisme eller andre særlige behov, bliver meget af familiens energi naturligt rettet mod det barn, der kæmper mest. Der skal koordineres møder, håndteres konflikter, støttes i skolen, følges op på behandling og skabes ro i en hverdag, der ofte føles som en konstant brandslukning.

Midt i alt dette står der ofte et eller flere søskende. Børn, som elsker deres bror eller søster, men som samtidig lærer at fylde mindre. Børn, som bliver dygtige til at klare sig selv. Børn, som sjældent laver problemer. Børn, som langsomt kan ende med at blive familiens skyggebørn.


Hvad er et skyggebarn?

Et skyggebarn er ikke et barn, der mangler kærlighed. Tværtimod. De fleste forældre gør alt, hvad de kan for alle deres børn.

Problemet opstår, når familiens ressourcer bliver presset så hårdt, at det barn, der råber højest eller har størst behov, naturligt kommer til at fylde mest.

Det betyder ofte, at søskende:

  • Venter på tur.
  • Undlader at fortælle om egne problemer.
  • Bliver meget selvstændige tidligt.
  • Tager ekstra ansvar i hjemmet.
  • Holder følelser tilbage for ikke at belaste forældrene.
  • Lærer at sætte egne behov nederst.

Udadtil ser de måske ressourcestærke ud. Men indeni kan de føle sig ensomme, oversete eller glemt.

Som mor ser jeg det også

Som mor til børn med forskellige behov ved jeg, hvor let det er at komme til at bruge størstedelen af sin energi på det barn, der kæmper mest lige nu. Ikke fordi man elsker sine børn forskelligt, men fordi man konstant forsøger at slukke den næste brand.

I perioder handler hverdagen om at komme igennem dagen, få ro på konflikterne og sikre, at alle holder sig oven vande. Midt i det kan de stille børn komme til at fylde mindre, fordi de netop ikke kræver den samme opmærksomhed.

Det har flere gange fået mig til at stoppe op og spørge mig selv: Har jeg husket at se de børn, der ikke råber højest?  

Når søskende ikke forstår ADHD eller autisme

Mange søskende oplever situationer, som kan være svære at forstå.

Hvorfor må min bror slippe for lektier? Hvorfor bliver min søster hentet tidligere fra skole? Hvorfor får hun lov til ting, jeg ikke må? Hvorfor skal hele familien ændre planer på grund af én person?

Hvis børn ikke får forklaringer, risikerer de at tro, at reglerne er uretfærdige eller at forældrene har favoritter.

Derfor er det vigtigt at tale åbent om diagnosen på et niveau, der passer til barnets alder.

Forklar eksempelvis, at ADHD eller autisme ikke handler om at få særbehandling. Det handler om, at hjernen fungerer anderledes, og at nogle ting derfor kræver mere støtte.

Jeg ser jer også

Til dig, der er søster eller bror til et barn med ADHD eller autisme: Det er okay at være træt nogle gange. Det er okay at blive vred. Det er okay at ønske, at mor eller far kun havde tid til dig. Det betyder ikke, at du elsker din søster eller bror mindre. Det betyder bare, at du også er et barn med behov.

Den skjulte skyldfølelse

Mange søskende fortæller senere i livet, at de har følt skyld.

Skyld over at blive irriterede. Skyld over at være trætte af konflikterne. Skyld over at ønske sig mere opmærksomhed. Skyld over at være jaloux.

Men alle disse følelser er normale.

Det er vigtigt, at børn får lov til at sige højt:

  • “Jeg synes det er uretfærdigt.”
  • “Jeg bliver træt af det.”
  • “Jeg savner at være alene med mor.”
  • “Jeg bliver ked af det, når vores planer bliver aflyst.”

Disse følelser gør dem ikke til dårlige søskende. De gør dem til børn.

Når søskende bliver de små voksne

I mange familier udvikler søskende en imponerende modenhed.

De hjælper til. De tager hensyn. De aflæser stemninger. De ved præcis, hvornår en konflikt er på vej. De ved, hvilke ord der skal undgås.

Det kan se flot ud udefra.

Men nogle gange betaler børnene en høj pris.

For børn skal ikke være familiens reserveforældre. De skal have lov til at være børn, lave fejl, være egoistiske indimellem og fylde lige så meget som alle andre.

Hvordan undgår vi at skabe skyggebørn?

Der findes ingen perfekte løsninger. Men små ting kan gøre en stor forskel.

Skab alenetid

Selv en gåtur, en køretur eller en tur efter en is kan være nok til at give barnet følelsen af at være set.

Spørg ind til deres hverdag

Ikke kun karakterer og fritidsinteresser. Spørg også hvordan de har det med situationen derhjemme.

Giv plads til alle følelser

Børn må gerne være frustrerede, vrede eller trætte af situationen uden at blive mødt med dårlig samvittighed.

Undgå at gøre dem ansvarlige

Søskende kan hjælpe til, men de skal ikke have ansvaret for familiens trivsel.

Fejr deres succeser

De stille børn risikerer at blive overset, fordi de klarer sig godt. Husk at anerkende deres indsats og deres sejre.

Et budskab til forældre

Hvis du kan genkende noget af dette, er du ikke alene.

De fleste forældre til børn med ADHD eller autisme kæmper hver eneste dag for at få det hele til at hænge sammen. Ingen vælger bevidst at overse et barn.

Men netop derfor er det vigtigt indimellem at stoppe op og kigge på de børn, der ikke råber højest.

For nogle gange er det netop dem, der har lært at klare sig selv, som har allermest brug for at blive set.

FAQ om skyggebørn

Hvad er et skyggebarn?

Et skyggebarn er et søskende til et barn med særlige behov, som oplever at komme i baggrunden, fordi familiens ressourcer primært bruges på det barn, der har størst udfordringer.

Kan søskende tage skade af situationen?

Mange klarer sig godt, men nogle udvikler stress, lavt selvværd, skyldfølelse eller lærer at tilsidesætte egne behov. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på deres trivsel.

Hvordan forklarer man ADHD eller autisme til søskende?

Brug et enkelt og alderssvarende sprog. Forklar, at hjernen fungerer anderledes, og at det kan gøre nogle ting sværere, men at alle børn i familien er lige vigtige.

Hvad er det vigtigste for søskende?

At blive set, hørt og taget alvorligt. Små stunder med fuld opmærksomhed kan gøre en stor forskel.

Skriv en kommentar